Norsk uld og italienske mønstermagere | OAD

STITCHED er en lydserie, hvor vi dykker ned i Europas blomstrende modelandskab. Vi taler med mærker, producenter og eksperter om alt, der er lavet i Europa.

I vores første afsnit besøger vi hovedkvarteret for Devold of Norway, en arv fra uld siden 1853. Det stolte norske mærke er kendt for sit etiske strik – lokal produktion i Italien, samt sin ejede strikkefabrik i Litauen. Vi har talt med Maria Flakk, Brand Director og bestyrelsesmedlem i Devold, og kreativ direktør og grundlægger af søstermærket OAD. Vi dykker ned i italienske mønstermagere, der gør grov uld behagelig, og hvordan det er at føre en strikvarearv. Lad os fortsætte denne tråd.

Maria Flakk : Hvornår vil du have mig til at starte, 1853?

Roos : Måske bare den korte version af, hvordan du kom hertil.

MF : Det startede i 1853 med Ole Andreas Devold på Sunnmøre, en egn med masser af hårdt vejr, masser af fiskere. Min familie købte Devold i firserne. Jeg er fjerde generation. Og i de sidste tredive år har vi bygget det mærke. Det går nu rigtig godt, men i starten var det svært at formidle vores arv ordentligt. Det handlede mere om præstationer og sport og ikke nødvendigvis om uldens forviklinger og strikketeknikker.

Det var her OAD kom ind i billedet. Devolds lillesøster kommer lidt mere moderigtigt ud. Det er et skridt, som vi har tænkt på med familien i omkring 10 år nu. Og vi lancerede endelig sidste år med en komplet efterår/vinter 2023-kollektion. De sidste par år har jeg stået i spidsen for deres produkt- og marketingafdeling. Mange af styles er forankret i den samme historie og arv og har de samme mønstre, som vi har i Devold-kollektionen.

R : Jeg vil gerne forstå din produktionsproces lidt bedre.

MF : Vi flyttede produktionen fra Norge ud til Litauen i halvfemserne. Vi byggede vores egen mølle, og i dag har vi næsten 400 mennesker, der arbejder der, og et stort team her. Vi henter vores uld direkte fra gårde i New Zealand – den bedste merinould i verden er fra New Zealand og Australien. Vi plejede at købe fra flere lande, men på grund af klimaændringer får vi ikke den mikron, vi har brug for. Vi arbejder også med et får-til-shop-program. Så du kan spore din sweater tilbage til gården, hvor ulden kom fra. Vi fjerner mellemled og har direkte relationer til vores landmænd. De sender til vores fabrik i Litauen, hvor vi spinder ulden og strikker den – altså til Devold.

Til OAD bruger vi norsk uld til at strikke store trøjer. For at gøre det en lille smule blødere og få alle fibrene lange og strækbare, arbejder vi med forskellige vasketeknikker og behandlinger, der ikke er skadelige. Vi prøvede mange blødgøringsmidler med vores producenter, og problemet er, at enten vasker kunden det ud igen, eller også er det ikke bæredygtigt. Vi ønsker ikke at bruge klor eller bruge noget som en nylonbelægning, da nylon ikke er en naturlig fiber, og det ville ødelægge vores historie. OAD er mere end blot et mærke. Det er også et projekt for os at udforske, hvad der er muligt inden for bæredygtig tekstilproduktion. Kan vi oplyse om, hvad man skal gøre, hvad man ikke skal gøre, hvordan man tager sig af disse produkter, hvordan man får dem til at holde i generationer?

R : Mange af dine kunder har Devold-stykker fra deres forældre og bedsteforældre hængende i deres skabe. Hvorfor holder de så længe?

MF : Det er i kvaliteten af ulden, men også hvordan det er produceret inklusive håndværk og finish. Du kan have gode fibre, men hvis det ikke er sat godt sammen, går det stadig fra hinanden. Selvfølgelig kan du købe utroligt nyt maskineri, og der sker så meget i dagens industri, men du har stadig brug for de menneskelige færdigheder til at forstå disse maskiner, og hvordan man arbejder med dem korrekt.

Ældre mennesker på vores fabrikker har det i fingrene på en måde, som er meget svær at lære. Vi har købt gamle maskiner tilbage fra trediverne og fyrrerne for deres enestående ydeevne. De laver ikke disse maskiner længere, fordi de er tidskrævende, hvilket gør det meget dyrere. Nogle luksusmærker kan sætte den pris, de ønsker, men det gør det sværere for folk at købe disse produkter. Den slags bæredygtighedstænkning virker ikke rigtig for os, for så er det kun for nogle få.

R : Kan du fortælle os mere om din italienske mønsterdesigner Olmes Carretti?

MF : Han begyndte at arbejde med virksomheden for over 30 år siden og lavede mange af vores bestsellermønstre. Han er en ordentlig ekspert i uld og strikketeknikker og meget mere end en designer, hvis man spørger ham: Han vil gerne formidle sjælen og ånden i et sted eller en historie i et produkt. For eksempel viste jeg ham engang et gammelt billede af en sweater, som jeg syntes var inspirerende, men han sagde nej, da den havde et russisk mønster, og den skulle være nordisk. Hver gang jeg besøger Olmes' studie, giver han mig noget fra sit arkiv. Han er meget vigtig for os og virksomheden.

R : Du nævnte, at uld som råvare er under forandring.

MF : Vores forhold til får har udviklet sig over tusinder af år, men ser man på de seneste genmodifikationer, vi begyndte at bruge som mennesker, er der ingen vej tilbage: Merinofår skal fældes i dag, ellers vil de bare producere mere og mere uld. Der er en berømt historie fra Australien, hvor et får gik vild, og da det blev fundet tre år senere, lignede det en sky. Den havde så mange kilo uld på sig, som nok var frygtelig øm og smertefuld. Disse får er avlet til at producere godt, så det stopper ikke af sig selv.
Kan vi avle på en måde, der vil bidrage til, at de mister deres uld naturligt. Hvordan kan vi vende skaden? Hvordan kan vi gøre processen mere bæredygtig for fårene og i sidste ende for industrien? Det er interessant at se tingene bevæge sig i det rum.

R : Både Devold og OAD er en del af nearshoring-tendensen. Hvad er fordelene ved at have dine fabrikker placeret i Italien og Litauen?

MF : Jeg synes ikke, det er rigtigt at antage, at bare fordi noget er produceret i for eksempel Bangladesh, så er det i sagens natur dårligt. Men asiatiske lande har af en grund et dårligt ry, og jeg tror, at hovedproblemet er, at man ikke er tæt nok på til at kunne se, hvad der sker. Vi valgte at være i Europa, så vi kunne have et tæt forhold til alle. Vores leverandører vil rigtig gerne hjælpe. De er ret små producenter, for det meste familier, og de bliver også investeret i dette. De fortæller os: vi har arbejdet på det her så længe, og det begynder at se fantastisk ud. De kender de bedste garnleverandører og hjælper os med at forbinde. Og når Olmes arbejder for os, skal han røre ved, og han skal personligt fortælle, hvad produktet har brug for. Det virker ikke over et Zoom-opkald.

R : Devold og OAD er stolte af deres norske arv.

MF : Ved siden af Danmark og Sverige var vi altid den yngste søskende. Vi var fattige og havde aldrig en overklasse som dem. Den eneste industri, vi havde, var fiskeri, fordi kun 3 % af Norges jord var landbrugsjord. Så vores folk ville rejse op og ned langs kysten for at leve af fiskeri. De ville være væk i flere måneder og have et, måske to par tøj med sig. Vi taler om lang levetid. Nogle af Devolds første stykker blev strikket så tæt, at de ville være næsten vind- og vandtætte. Vi skulle leve med naturen og dens årstider. Vi havde brug for tøj til at beskytte os mod det, og dengang var uld det eneste, de kunne bruge.

Enhver nordmand er vokset op med uld. Du bærer det tæt på huden, og det er det første, vi tager en baby på. Alle ved, hvor godt det er, og at det er syntetisk overlegent: det ånder, det lugter ikke, det regulerer kropstemperaturen, det er naturligt, bæredygtigt. Uld har været en del af det, vi laver så længe. Jeg elsker min historie og jeg elsker min uld.

‍